Elegant kolonistil & strandluksus.

Når du ankommer til Sugar beach resort, skal du først under de store lianer, som hænger over hele den runde indkørsel. De eksotiske rammer er sat, og inde bag indgangen gemmer sig et resort i kolonistil med opdateret og moderne interiør. Det næste, der imponerer, er den store, frodige have med utallige palmer, hvis grønne farve står i smuk kontrast til det hvide sand og azurblå hav, som hotellet vender mod. Her var jeg allerede solgt.

 

En af Mauritius bedste strande.

Sugar Beach Resort er sammen med søsterhotellet La Pirogue ved siden af nogle af de første hoteller i dette område. De var derfor førstevælgere af både beliggenhed og grund, hvilket tydeligt kan mærkes, når man træder ind på hotellet. Som gæst kan du nyde hotellets lange strand på over 500 meter og du vil opleve total ro på den store hotelgrund.

Selvom alle strande på Mauritius er offentlige, føles hotellets strandstykke privat, fordi der sjældent kommer andre gæster end hotellets egne.

Den historiske hovedbygning er et tidligere plantagepalæ.

 

Moderne Værelser

Du finder de moderne indrettede værelser i de kreolsk inspirerede kolonihuse, som ligger spredt i den velplejede, tropiske have. Flere af husene ligger kun få skridt fra havet.

De fleste Deluxe værelser ligger i plantagepalæet eller på førstesalen af kolonihusene, mens de lidt større Premium-værelser er placeret i stueetagen.
De større Premium Suites og Executive Deluxe Suites har en separat stue og er alle i stueetagen – med nem udgang til haven, poolområderne og stranden
.

Sugar Beach har i alt 238 værelser.

 

TIP – Premium Beach Front Room, kan jeg virkelig anbefale. Værelserne er alle i stueetagen, hvorfra du kan gå direkte ud i vandkanten. Du kan også nøjes med at nyde strandudsigten fra værelsets terrasse. Jeg fik selv oplevelsen af at befinde mig på en af verdens smukkeste tropeøer, når jeg hver dag slog øjnene op til en af de bedste strande på Mauritius.

Premium Beach Front Room

Den solrige vestkyst

Foruden de betagende solnedgange er Mauritius’ Vestkyst kendt for at være den mest solrige kyst på Mauritius. Flic en Flac stranden er godt afskærmet fra den regn og blæst, der oftest kommer fra sydøst. Det gør, at de fleste byger når at regne af på deres vej henover det frodige højland midt på øen, hvorfor de fleste regnskyer er opløst inden de når vestkysten.

 

I de køligere sommermåneder på Mauritius (juni – august) er der typisk et par grader varmere på vestkysten, hvor Sugar Beach resort ligger. Derfor kan du i sommermånederne forvente behagelige 22-25 grader, og at temperaturen falder lidt om aftenen.

 

Et hav af aktiviteter

Sugar Beach er et af Mauritius’ største strandresorts, og mængden af faciliteter og daglige aktiviteter er også herefter. Grib snorkelmasken og oplev farvestrålende fisk eller tag et spil tennis på hotellets tennisbane – eller den nye Padelbane. Du kan også komme helt ned i gear på en yogatime eller slikke sol i en af hotellets bløde solsenge. Der er rig mulighed for både vandsport, dykning eller en tur i kajak. Der arrangeres dagligt aktiviteter for både børn og voksne såsom vandpolo, beachvolley og pool fitness. Lad mig bare gøre det kort: du kommer ikke til at kede dig.

🐠 Daglige snorkelture med båd, inkl. lån af snorkeludstyr, er inkluderet for gæster. Du kan deltage alle de gange du ønsker. 

Samtidig er der gode rammer for både børn og voksne. Lagunepoolen ved havet er meget stor og børnevenlig – med et lavvandet børneområde – mens resortets “Quiet Pool” tilbyder mere rolige rammer.

Du har ikke bare adgang til Sugar Beachs mange faciliteter, når du bor på hotellet. Du kan også følge en af de små stier til søsterhotellet La Pirogue (link) lige ved siden af, hvor du frit kan benytte deres store pool og tilhørende vandrutsjebane for de mindste.

🏌️ Golf — Sugar Beach har ikke en golfbane, men aftale med 2 golfbaner, Tamarina & Ile aux Cerfs, hvor gæster kan få gratis green fee til (1 per dag, per person). 

faciliteter

Kort sagt 

Beliggenheden, udsigten fra stranden og den store palmehave findes næsten ikke bedre på Mauritius. Det her er strandluksus i høj klasse. Værelserne er moderne indrettet og deres placering rundt i den store have skaber en hyggelig atmosfære. Sugar Beach er et resort, der henvender sig både til familier og par. Et resort, som jeg selv nød at besøge.

Sugar Beach ligger på vestkysten, hvor risikoen for regnbyger er mindre og blæsten oftest kun let, modsat øst- og sydkysten. Derfor anbefaler jeg Sugar Beach Resort året rundt.

Galleri — SUgar Beach Resort.

Fra-priser, ved 7 nætter

Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.

Prisen inkluderer:
  • 7 nætters ophold i valgte værelseskategori.
  • Flybillet t/r på økonomiklasse.
    • fx fra København, Billund eller Hamborg.
  • Privat transfer med chauffør på Mauritius t/r.
  • Halvpension (All Inclusive kan tilkøbes).
  • Lån af udvalgt vandsportsudstyr.
Ikke inkluderet:
  • Rejse- & afbestillingsforsikring.

Deluxe Sea View Room

Fra kr. 15.995,- per person i lavsæson (fx maj, juni & sept.).
Fra kr. 17.450 — 19.950,- per person i mellemsæson (januar- marts & juli – august)
Fra kr. 20.950 — 22.950,- per person i højsæson (oktober – november)
Fra kr. 23.950 — 29.950,- per person henover jul/nytår. 

Estimerede fra-priser er per person, ved min. 2 voksne i samme værelse.


Børn, 3-11 år
, fra ca. kr. 6.950 — 10.950,-
Teenagere, 12-17 år, fra ca. kr. 11.950 — 14.950,-


Kontakt os og få et konkret rejsetilbud & børnepriser.

Premium Sea View Room

Fra kr. 16.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.


Børn, 3-11 år, fra ca. kr. 6.950 — 10.950,-
Teenagere, 12-17 år, fra ca. kr. 11.950 — 14.950,-

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Deluxe Beach Front Room

Fra kr. 18.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.


Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Premium Beach Front Room

Fra kr. 20.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.


Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Premium Suite (2 RUM)

Pris afhænger af antal personer. 

I stuen kan der laves opredninger, således der kan bo op til 2 voksne + 3 børn/teenagere (0-17 år). 

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

8, 9, 10, 11 eller 21 nætter?

Vi kan lave rejser på lige den længde du måtte ønske. Kontakt os for info og priser.

Oversigtskort

Kort over Sugar Beach Resort, Flic en Flac, Mauritius
Kort over hotel og værelser (klik på billedet for at forstørre det)

Andre skønne hoteller

Ypperlig livsnyderi. Dyp tæerne i det lyseblå vand, som skyller ind på hotellets private halvø. Sænk skuldrene, lad dit blik glide over den ikoniske arkitektur og forbered din

Majestætisk Tropeluksus. Træd ind i en verden af klassisk elegance på dette 5+ stjernede boutique resort, Constance Prince Maurice, beliggende på det nordøstlige Mauritius. De

KOMBIREJSE — Mauritius & Dubai Strandferie & Ørkeneventyr. To kontrastfyldte og spændende verdener venter på denne kombirejse til Mauritius og Dubai. Egnet både for v