Vejr Maldiverne
Lad os guide dig ift. vejret.
Klima og vejret
Maldiverne vejr
Hvornår er det bedst at rejse til Maldiverne? Er der en regnsæson? Find svaret her.
Bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne.
Vejret på Maldiverne
Maldiverne er blevet en utrolig populær destination at rejse til af gode grunde. Øgruppen er nemlig beliggende tæt ved ækvator, og året rundt ligger temperaturen typisk på omkring 27-31°. Derfor vil du kunne besøge Maldiverne alle årets måneder og møde en tilpas varm temperatur. På trods af den behagelige temperatur året rundt, er der i de forskellige måneder varierende solskinstimer og nedbør, som du kan tage stilling til, inden du beslutter, hvornår det bedste tidspunkt for dig er at rejse til den vidunderlige øgruppe. Maldiverne består af 26 atoller, og vejret kan være forskelligt fra de nordlige til sydlige atoller.
Kig ikke på vejrudsigter – Tropisk, solrigt & uforudsigeligt vejr
Vejret på Maldiverne kan være uforudsigeligt, og ingen statistikker kan forudsige det præcise vejr, som du kan forvente. Ej heller dagens vejrudsigt rammer sjældent rigtigt.
Denne øgruppe i Det Indiske Ocean er en destination, som byder på et tropisk klima, der er hurtigt omskifteligt. Dermed er vejret på Maldiverne også kendt for sin hastige omskiftelighed, og de seneste år har vist, at vejret kan variere fra år til år. Derfor er det også en god ide at planlægge din rejse, når det passer dig bedst, i stedet for at stole udelukkende på vejrstatistikker. For intet er længere, som det plejer i forhold til vejret – heller ikke på Maldiverne.
Det er vigtigt at bemærke, at vejret kan variere fra år til år, og der kan være lokale forskelle.
— Morten, BECH Travel
Vejret året rundt – hvornår vil du besøge Maldiverne?
Nedenfor finder du flere detaljer om vejret på Maldiverne året rundt, men det er vigtigt at understrege, at dette kun er vejledende.
Genvej – hop direkte til vejret måned for måned:
Uanset årstid, kan regn forekomme på en tropisk destination.
— MEN det er det hurtige regnskyl og sjældnere med heldagsregn
På Maldiverne oplever man sjældent heldagsregn, selv i de måneder med flest regnskyl / regnsæson. Vejret er ofte præget af korte, men intense regnskyl, der typisk varer fra et par minutter til en times tid. Disse kraftige regnskyl kan forekomme flere gange om dagen, men de afbryder sjældent de solrige timer, som øgruppen er kendt for.
Efter en regnbyge klarer det hurtigt op, og solen vender tilbage, hvilket giver mulighed for at nyde de smukke strande og det krystalklare vand. Dette gør Maldiverne til et ideelt rejsemål året rundt, selv i regnsæsonen, hvor man stadig kan forvente masser af sol og varme.
Når det regner på Maldiverne, bliver det aldrig koldt, hvorfor det føles som at stå under en varm bruser udenfor. Derudover gør de hurtige regnskyl at luftfugtigenheden holdes nede, da den kan nå højt op på disse kanter. Et regnskyl kan derfor ofte føles velkomment og ikke virke helt så generende som man forestiller sig.
Maldivernes vejr
Måned for måned
(nævner dog lige igen igen, vejret kan variere meget fra år til år)
—————
Januar, februar & marts — Tørreste årstid i Maldiverne
28 – 32°
Vejret i januar, februar og marts er kendt som de tørreste måneder på Maldiverne, og derfor er disse måneder også højsæson. Grundet højsæson er priserne også på sit højeste niveau. På trods af at dette er de måneder med mindst nedbør, betyder det ikke, at der udelukkende er regnfri dage. Dog er vejret mere stabilt, og regnen kommer ofte som kortere regnbyger om eftermiddagen og aftenen. I disse måneder kan du også forvente flest solskinstimer med op til 9,5 timer om dagen. Selvom det kan variere fra år til år, så er dette de bedste måneder at rejse til Maldiverne og hvor vejret er bedst.
—————
April
28 – 32°
Denne måned er en overgangsperiode på Maldiverne, hvor regnsæsonen begynder / der begynder at falde mere regn. Man kan stadig forvente mange timer med solskin i april, men især sidst på måneden begynder de længerevarende regnbyger at tage til.
Derudover er dette måneden, hvor der typisk bliver målt højeste temperaturer på op omkring 32,5 grader, og derfor er april stadig populær for Maldiverne. De nordlige atoller er kendt med mindst regnvejrsdage, imens de sydlige atoller typisk godt kan have lidt mere regn. Men vejret, kan variere fra år til år i alle atoller, da man skal huske at Maldiverne strækker sig over et område på næsten 900 kilometer fra nord til syd.
—————
Maj til oktober — Mest for pengene og mest nedbør
28 – 32°
I disse måneder falder der mest regn på Maldiverne, men du kan stadig vente dig op til 7 timer med sol. I denne tid på året er de sydlige atoller kendt for at være de tørreste. På trods af mere nedbør er maj til oktober ikke måneder, som nødvendigvis skal undgås. De kraftige regnbyger falder typisk i nattetimerne. I maj kan vinden være stærkest, og her er der mulighed for surfing. Desuden falder priserne på resorts i disse måneder, og man kan derfor få fabelagtige resorts til en overkommelig pris sammenlignet med højsæsonen i december til april. Juni, Juli og August er typisk danskernes ferie måneder, hvilket passer ideelt med de lavere priser på resorts, dog er flypriser høje omkring sommerferien – hvorfor det kan betale sig at være i god tid.
Oktober er en fantastisk måned at opleve både hvalhajer og djævlerokker flere steder.
—————
November til December — Mellemsæson
28 – 30°
Årets to sidste måneder markerer overgangen mellem de to monsuner, og derved kan der stadig forventes uforudsigeligt vejr med korte regnbyger. På trods af dette kan du stadig vente dig omkring 7 timer med sol hver dag. I november bliver dagene med regn reduceret en smule. December er kendt som starten på tør- og højsæson på Maldiverne, og derfor er der sidst på denne måned mindre chance for regn og længerevarende byger. Splittet mellem november og december ses også på priserne, som begynder at stige igen i december.
—————
Jul/nytår er det mest eftertragtede tidspunkt at rejse til Maldiverne, og perioden med flest besøgende på Maldiverne – mange hoteller er ofte udsolgt lang tid i forvejen og absolut dyreste tidspunkt.
—————
Er du I tvivl? Lad os guide dig
Kontakt os og lad os sammen finde det rigtige tidspunkt og ø til dig.
BECH Travel
Anbefalede resorts
Ayada Maldives
Afslappet luksus, All Inclusive og privat butlerservice. På en smuk, grøn og frodig ø, omgivet af brede, kridhvide sandstrande, ligger Ay
- 5⭐
- 7 nætter, fra kr. 27.995,-
Outrigger Maafushivaru
Moderne paradis-ø med husrev. Lille idyllisk ø indbegrebet af alt det, man drømmer om, når man rejsedrømmer om Maldiverne. Moderne vill
- 5⭐
- 7 nætter, fra kr. 23.495,-
Sirru Fen Fushi
Luksuriøs ø-perle i fjern atoll. I den fjerne og nordlige atoll, Shaviyani Atoll, er Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort (tidligere ken
- 5⭐
- 7 nætter, fra kr. 31.995,-
Six Senses Laamu
Barfodsluksus på Paradis-ø. Her møder grønne palmer de kridhvide sandstrande og det azurblå klare hav – som taget ud af et postko
- 5+⭐
- 7 nætter, fra kr. 38.995,-
Gili Lankanfushi
Bæredygtig barfodsluksus. Du rækkes en stofpose med skriften “No News, No Shoes”. Heri kan dine sko forblive, til du skal med båden
- 5+⭐
- 7 nætter, fra kr. 34.995,-
Centara Ras Fushi
Lille ø-paradis for voksne. Centara Ras Fushi er en af de mindre øer, hvilket gør atmosfæren intim, samtidig med at her stadig er et fin
- 4⭐
- 7 nætter, fra kr. 20.995,-
- All Incl.
BECH TRAVEL
Hvorfor lade os stå for rejsen?
Du bliver nok overrasket
Hvorfor stå med planlægningen og alt ansvaret selv, når prisen oftest er den samme hos os som hvis du selv booker online?
Hoteller vi selv har besøgt
Vi har afprøvet hundredevis af hoteller, valgt mange fra, for at finde en håndfuld af de bedste til dig.
Sænk skuldrene & nyd ferien
Vores mange års erfaring gør at du kan sætte dig godt tilrette i flyet, velvidende at der er styr på alle detaljer.
Book nemt & Rejs opløftet hjem
Vores kendskab gør at vi nemt kan finde lige netop den rejse der får dig til at rejse opløftet hjem.