Afslappet luksus, All Inclusive og privat Pool.

På en smuk, grøn og frodig ø, omgivet af brede, kridhvide sandstrande, ligger Ayada Maldives – et skønt hotel, som har fokus på det, der er vigtigst; høj kvalitet overalt, et godt og meget venligt personale og de smukkeste omgivelser. Her får du 5-stjernet luksus – men uden at det behøver at være unødvendigt overdådigt.

Villaerne på Ayada Maldives er indbydende og luksuriøse med privat pool, så her har du de bedste muligheder for at slappe helt af og nyde livet. Derudover tilbyder de forskellige All Inclusive pakker, som dækker ethvert behov og gør det hele lidt nemmere.

Ayada Maldives

Kryds ækvator

Ayada Maldives’ perfekte beliggenhed kan ligeledes give dig en anden stor oplevelse. Bare 30 km derfra er ækvator – den usynlige streg, der ligger midt mellem Nordpolen og Sydpolen, og som deler jorden i en nordlig og sydlig halvkugle. Tag med på en sejltur, hvor du krydser ækvator, og samtidig får en skøn dag på havet.

 

Er du til afslapning, undervandseventyr, vandsport eller fitness?

På Ayada Maldives er der masser at fylde ferien med for både livsnyderen, sportsmanden, vandhunden og adrenalinjunkien. De aktive kan tage på udflugter i området, dyrke vandsport, deltage i yoga-, zumba- eller pilatestimer, få pulsen op i det moderne fitnesscenter, løbe en tur på løbestien og spille kamp på fodboldbanen med ungerne – eller du kan udforske Maldivernes smukke undervandsverden med snorkel eller dykkerudstyr. I nærheden er der endda nogle af Maldivernes bedste bølger til surferne.

Ayada Spa

Er du mere til afslapning, så besøg hotellets prisvindende spa, som blandt andet gemmer på en Turkish Hammam og otte private villaer, hvor du kan nyde din behandling i fred og ro.

Børnene kommer heller ikke til at kede sig. I Zuzuu Kids Club er der sjove aktiviteter hver dag, både i klubben, poolen og i deres Jungle gym.

Privatliv kan du også få på Ayada Maldives. Træk dig tilbage til din private villa og slap af på terrassen eller i din egen pool. Villaerne er rummelige og fås i flere størrelser, så der også er god plads til børnefamilien. Du kan bo på stranden, omgivet af kridhvidt pudderblødt sand, eller over vandet med udsigt til det uendelige hav.

faciliteter

Kort sagt 

Hos Ayada Maldives er høj kvalitet, smuk natur, flot design og exceptionel god service i fokus. Her er alt det, som de fleste efterspørger, når rejsen går til Maldiverne; et smukt husrev, lækre private villaer med egen pool, god mad, muligheden for All Inclusive, smukke omgivelser og brede sandstrande – og så får du det endda til en rigtig god pris, sammenlignet med hvad du får andre steder.

Galleri — Ayada Maldives

Fra-priser, ved 7 nætter

Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.

Prisen inkluderer:
  • 7 nætters ophold i valgte villakategori
  • Flybillet t/r på økonomiklasse
    • fx fra København, Billund eller Hamborg
  • Transfer med lokalfly + speedbåd t/r
  • All Inclusive (Crystal Package)
    • Diamond Dine-Around All Inclusive kan tilkøbes
  • Lån af udvalgt vandsportsudstyr
Ikke inkluderet:
  • Rejse- & afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Beach Villa with Pool

Fra kr. 35.995,- per person i lavsæson (maj, juni, sept. & start okt.), ved min. 2 voksne i samme værelse.


Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Børnepriser – kontakt os. 

Sunset Beach Suite with pool

Fra kr. 41.495,- per person i lavsæson (maj, juni, sept. & okt.), ved min. 2 voksne i samme værelse.

 

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud i din ønskede rejseperiode.

Børnepriser – kontakt os. 

OCeaN Villa With Pool

Fra kr. 43.995,- per person i lavsæson (maj, juni, sept. & start okt.), ved min. 2 voksne i samme værelse.


Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Børnepriser – kontakt os. 

Sunset Family Lagoon Suite

Priser starter fra kr. 44.995,- per person i lavsæson (maj, juni, sept. & start okt.), ved min. 2 voksne i samme værelse.

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Børnepriser – kontakt os. 

8, 9 eller 14 nætter?

Alle rejser kan skræddersyes efter dine ønsker.
Kontakt os for info og priser.

Oversigtskort

Kort over hotel og villaer (klik på billedet for at forstørre det)

Andre skønne hoteller

Forkælelse i tropiske omgivelser. Velkommen til Cora Cora Maldives – en skøn, mellemstor ø, hvor det afslappede ø-liv møder moderne komfort og maldivisk charme. Efter ne

Intimt & eksklusivt ø-paradis. Milaidhoo er en af de mest eksklusive øer på Maldiverne – ideel for voksne og par, som ønsker fred og ro i paradisiske rammer. Denne boutiq