I den fjerne og nordlige atoll, Shaviyani Atoll, er Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort (tidligere kendt under navnet: Fairmont Maldives Sirru Fen Fushi) beliggende i et område med få andre resorts. Den fjerne beliggenhed gør, at du finder et tilflugtssted uden kig til andre resorts eller lokale øer. Du føler dig virkelig som dumpet ned på en øde ø midt i paradis.
Men øen er langtfra øde, selvom det sagtens kan føles sådan. Mellem palmerne og over havet er der bygget i alt 120 store og luksuriøse villaer – alle med privat pool. Bor du på stranden, er du altid kun få skridt fra det varme hav, og bor du på pæle, er der kun få trin, der adskiller dig fra at snorkle rundt blandt de farverige fisk, der lever lige under, hvor du sover.
Sirru Fen Fushi er et nyere resort, der byder på store moderne villaer – på land eller over havet. Særligt størrelsen på villaerne, privatheden og privat pool, gør disse villaerne til nogle af de bedste, når der sammenlignes resorts i Maldiverne i samme priskategori. Der findes resorts med endnu større og mere eksklusive villaer, men som samtidig også koster langt mere end her.
Øen er stor nok til at have alle de faciliteter, du kan ønske i Maldiverne – og lille nok til at føles intim.
Sirru Fen Fushi kan nås på 55 minutter med direkte vandfly fra Malé. Selv med enkelte stops undervejs, er den naturskønne flvyning over koraløer, omgivet af turkisblåt vand, sjældent et problem.
Det moderne Sirru Fen Fushi byder på en smuk og større tropisk ø, hvor særligt villaerne og privatheden er øens største tilløbsstykke.
I den nordlige del af øens lagune findes en “Manta Cleaning Station”, hvor det i perioder er muligt at opleve de kæmpe og imponerende djævlerokker / Manta Rays helt tæt ved øen.
På den ene side af øen er en af Maldivernes største laguner med det smukkeste azurblå vand. På den anden side finder du husrevet – et stort koralrev, der nemt kan svømmes ud til fra stranden.
Husrevet ud for Sirru Fen Fushi er intet mindre end 9 kilometer langt, hvorfor der hver gang du svømmer på opdagelse, vil være noget nyt at blive imponeret over.
Det, at Sirru Fen Fushi har et husrev, gør det let og tilgængeligt at snorkle på opdagelse, og da der her er tale om et større koralrev, kan du støde på havskildpadder, rokker og endda fredelige revhajer. Alt sammen kun få svømmetag fra stranden.
Sirru Fen Fushi er beliggende på en lille, men større ø – efter Maldivernes standarder – hvorfor en cykeltur rundt på øen, med dit snorkeludstyr i cykelkurven på udkig efter næste snorkelspot, er en fantastisk måde at bruge dagen.
Den i alt 200 meter lange pool, der går tværs gennem øen, er udover at være den længste pool i Maldiverne, samtidig et vartegn for øen. I den ene ende af poolen, der når helt ud til vandkanten, finder du øens beach bar og rigeligt med behagelige designer solstole.
Midten af poolen er lidt lavere – perfekt for de yngste – mens den sidste ende er placeret ved spaen med udsigt til havet – og for de voksne.
Selve poolen er et godt eksempel på, hvordan Sirru Fen Fushi tilpasser sig både børnefamilier, hvor der er plads til børnenes leg, samtidig med at voksne, der ønsker ro og afslapning, kan finde områder for dette.
Raha Market, beliggende i strandkanten, serverer morgenmad, frokost og aftensmad som en kombination af buffet og små kokkestationer, hvor retterne laves friske til dig.
På øen finder du også den afslappende bar med designer fletstole, Onu Onu, samt de to a la carte restauranter; Kata, japansk restaurant, og Azure - fisk og skaldyrs restaurant.
Kata — japansk restaurant, opført på pæle over havet.
Luksuriøst 5-stjernet resort med store villaer, flere restauranter samt et fantastisk husrev.
Da alle villaer har egen pool, betyder dette, at mange gæster opholder sig meget af dagen ved egen pool eller stranden, hvorfor der typisk er meget roligt rundt om på øen og kun få mennesker ved den 200 meter lange pool. Det kan ofte føles som om, du er alene på øen, hvis du går eller cykler en tur rundt på øen.
Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.
Priser starter fra kr. 31.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.
Fra kr. 40.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.
Fra kr. 41.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.
Bæredygtig oase — til en god pris. Den 4-stjernede resort-ø, Reethi Faru, ligger som en charmerende og velholdt oase midt i det turkisblå hav. Øen kan nås med kun 45 minutt
Lille unik Ø-Perle. Kandolhu Maldives, en 5-stjernet resort-ø kun 25 minutter med vandfly fra Malé, er indrammet af betagende strande hele vejen rundt. Med kun 30 villaer er det
Afslappet luksus, All Inclusive og privat butlerservice. På en smuk, grøn og frodig ø, omgivet af brede, kridhvide sandstrande, ligger Ayada Maldives – et skønt hotel, som ha
Bæredygtig luksus i Maldivernes smukke natur. På en frodig, grøn ø midt i Det Indiske Ocean, omgivet af uendeligt mange palmer og store Banyan træer, ligger Alila Kotahifaru M
Luksuriøs ø-perle i fjern atoll. I den fjerne og nordlige atoll, Shaviyani Atoll, er Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort (tidligere kendt under navnet: Fairmont Maldives Sirru
Lille ø-paradis for voksne. Centara Ras Fushi er en af de mindre øer, hvilket gør atmosfæren intim, samtidig med at her stadig er et fint udvalg af faciliteter, spa samt flere