På dette 5+ stjernede boutiqueresort sættes baren for ypperlig luksus samt klassisk tidløs elegance, og det henvender sig både til par og familier, som forventer det bedste af det bedste. Store suiter, hvid sandstrand og topklasse service er nøgleord for dette resort. Omgivet af frodig tropisk beplantning og en velholdt have med blomster overalt, er Royal Palm en oase af skønhed.
Resortet er derudover medlem af Leading Hotels of The World, hvilket bekræfter dets status som værende blandt de bedste resorts i verden.
Royal Palm har kun 69 værelser, som alle er suiter. Rummelige, store badeværelser og med en elegant mauritisk stil, som giver anledning til at koble af og finde ro blandt de afslappende omgivelser.
Velkommen til Royal Palm, perlen blandt Mauritius’ luksuriøse resorts.
Ankomsten med Laurent-Perrier Rosé champagne, eller hvad end du måtte ønske fra baren som velkomstdrink, sætter scenen for, hvilket ophold der venter.
Det her er perfektioneret strandluksus, og det mærkes hurtigt som gæst. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje, og de ansatte imponerer gang på gang.
Royal Palm er et ikon og forbillede for mange andre resorts, men ingen andre resorts har endnu formået at slå Royal Palm af pinden som Mauritius' mest eksklusive resort.
( fra Mortens besøg i 2023)
Royal Palm ligger placeret lige ved en af øens bedste strande. En nærmest privat lagune strand, som er svær at komme til for andre end resortets gæster. Den kridhvide sandstrand med pudderblødt sand er utrolig badevenlig, da det er ren sandbund med meget få sten, hvilket kun findes få steder på Mauritius.
Servicen er i top med private strandstole og stråtækt solparasol, som tildeles på første dag, samt Beach Supervisors, som tager sig af dine behov, redder din solseng, bringer friske strandhåndklæder og leverer kolde flasker vand.
På resortet findes der også tre pools, dog er det kun få, som benytter disse, da øens bedste badestrand er lige ved siden af. Derudover er det også muligt at benytte flere af resortets vandsportsaktiviteter gratis, såsom vandski, stand-up paddle, snorkelture med båd og kajak.
Mod tillæg er det også muligt med dykning og private sejlture.
Selve resortet har en perfekt beliggenhed på det nordlige Mauritius i forhold til vejret. Året rundt er det varmt netop her med mindre regn i de varme måneder samt varmest i de kolde måneder. Vinden blæser også mindst på denne del af øen.
I de køligere måneder (juni – august) kommer dagstemperaturen sjældent under 20-22 grader, så der bliver aldrig rigtig koldt. Resten af året er dagstemperaturene typisk mellem 26-30 grader.
Royal Palm er beliggende lige i hjertet af Grand Baie, som er øens mest eftertragtede badeby. I den livlige by findes der restauranter og shopping inden for gåafstand, og her er derfor mulighed for at opleve kystbyens fantastiske atmosfære.
Efter en tur til Grand Baie med nye oplevelser, er det rolige og private paradis på resortet kun få minutter væk.
Maden på Royal Palm er fænomenal og en gastronomisk oplevelse i særklasse. Glem alle fordomme om middelmådige hotelrestauranter. Her findes nogle af øens mest eksklusive restauranter, hvor smag, service og præsentation hænger sammen.
Der kan vælges mellem tre restauranter; italiensk hos La Brezza i romantiske omgivelser, specialiteter hos La Goélette med udsigt over bugten, og La Bar Plage med sin afslappende atmosfære.
Morgenmaden serveres i La Goélette, frisk og a la carte, men der er også en lille buffet.
Tjenerne på resortet er søde og velklædte, og stilen er klassisk og sofistikeret. Servicen er fejlfri, uanset om du nyder en cocktail i baren eller en aften på et af de elegante spisesteder.
Da resortet har egen helikopter-landingsplads, kan der arrangeres en helikoptertransfer fra lufthavnen og direkte til Royal Palm. Dette sikrer en bekvem ankomst, giver en hurtig transporttid på blot 20-25 minutter, samt en uimodståelig udsigt over Mauritius’ turkisblå hav og frodige natur. En helikoptertransfer er blot starten på den udsøgte service, som opleves under hele opholdet på resortet.
Udover transfer med helikopter, er det også muligt at tage på en helikopter-sightseeing rundt om øen. En scenisk flyvetur, hvor højdepunktet er “Det Underjordiske Vandfald”, en optisk illusion som kun kan ses fra luften.
Royal Palm er et legendarisk resort og også øens dyreste. Resortet er ikke for alle, men for gæster, som ønsker det ypperste, er hvert øjeblik på stedet alle pengene værd. Opholdet på Royal Palm er af højeste klasse, som på samme tid føles hjemligt og afslappende med dets charme og venlige personale.
Fra den kridhvide strand og de smukke velholdte haver til den fantastiske service og store suiter, er Royal Palm en oase af eksklusivitet og elegance, hvor der kan skabes uforglemmelige ferieminder.
Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 24.450,- per person (lavsæson: maj – sept.)
Fra kr. 34.950,- per person (højsæson: okt. – april.)
Børn fra kr. 8.950,-
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 32.450,- per person (lavsæson: marts – sept.)
Fra kr. 48.450,- per person (højsæson: okt. – feb.)
Børn fra kr. 8.950,-
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 34.450,- per person (lavsæson: marts – sept.)
Fra kr. 49.950,- per person (højsæson: okt. – feb.)
Børn fra kr. 8.950,-
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Elegant kolonistils strandluksus. Ved ankomst kører du rundt om det storslåede banyan træ med stor fylde og lianer, der frit hænger over hele den runde indkørsel. De eksotiske
Underspillet overdådighed på nordvestkysten. The Oberoi forfører dig med nærværende service, en enestående have ved havet og overlegen gastronomi, der ikke kan matches andre
Idylliske bungalows i stor palmehave. Langs den brede sandstrand, diskret bygget blandt skyhøje palmer, finder du hotellets bungalow-værelser, der med eksotisk elegance og stråt