Bæredygtig  barfodsluksus.

Du rækkes en stofpose med skriften “No News, No Shoes”. Heri kan dine sko forblive, til du skal med båden tilbage. Du kan mærke skuldrene sænker sig. Det kræver ikke megen tid i Gili Lankanfushi’s dygtige personales hænder, før du er overbevist om, at en yderst afslappende barfodsferie venter.   

Man kommer ikke uden om Gili Lankanfushi uden at nævne deres fokus på bæredygtighed, da det gennemsyrer alt, hvad der sker og er på øen. Intet er overladt til tilfældighederne. Alt er bygget i så bæredygtige materialer, som det er muligt – selv de cykler, der hører med til din villa, er bygget i hård bambus. Et imponerende stykke arbejde ligger forud for at tænke bæredygtighed ind i alt. 

Robinson Crusoe’s Drømmeø

Ved ankomst til øen – tager ca. 15 min. med båd fra lufthavnen – tager din Mr. (el. Ms.) Friday imod i de overdådige og paradisiske rammer. Ren Robinson Crusoe idyl over alt. Du tages direkte til din villa for at lave check der.

Resten af ferien fungerer din Mr. Friday som butler og ham, eller hende, du ringer til, hvis du skal hentes i en golfbuggy, du vil booke bord til at spise på stranden, arrangere en snorkeludflugt eller besvare dine spørgsmål om øen eller villaen.

gili-lankanfushi-water-villaer-maldiverne

Den perfekte lagune

Havet og lagunen ved Gili Lankanfushi er en af de smukkeste og mest azurblå, du finder i Maldiverne. Derfor er villaerne på lagunesiden af øen blandt de mest eftertragtede og ofte udsolgt lang tid frem. Hotellets popularitet, samt mangeårige førsteplads på Tripadvisor, hvor brugerne har kåret det som deres favorit resort i Maldiverne af flere omgange, gør, at det kan være svært at få plads, hvorfor det anbefales at være ude i så god tid som muligt.

 

enhver spejders luksusdrøm af en villa

De kun 45 villaer på Gili Lankanfushi er som ingen andre steder.

Store og rustikke, bygget i rafter. Alle på pæle over havet, enten forbundet til en af de tre broer eller som fritstående villaer i havet – hvor du kommer ind til øen enten via din egen lille speedbåd, eller ved at en pontonbåd (med sofaer) henter dig.

Alle villaer er yderst rummelige og fusionerer inde og uderummet på elegant vis. Alle har en tagterrasse med loungemøbler, som desuden er så store og komfortable, at de kan omdannes til en seng, så det er muligt at sove under stjernerne. Er man frisk på dette, er det en stor oplevelse. Du skal ikke være bange for at blive spist af myg hele natten, da disse ikke bryder sig om at flyve hen over vand, hvilket er en ekstra fordel ved at bo i en villa på pæle over havet.

 

Kan du ikke få plads og privathed nok, så byder Gili Lankanfushi på “The Private Reserve“, kendt som verdens største water villa.

verdens-stoerste-water-villa-paele-maldiverne
1.700 m² er det samlede areal for "The Private Reserve" - verdens største fritstående water villa.

Havet kalder

Trods øens beskedne størrelse, byder Gili Lankanfushi på et væld af faciliteter; fra den imponerende spa bygget over vandet – med kig til havet gennem en glasrude i gulvet under din massagebriks – til snorkeludflugter blandt imponerende koralrev og mulighed for at snorkle eller dykke blandt de gigantiske Manta Rays.

På øen er der fast en marinebiolog, som entusiastisk kan fortælle om det liv, der lever i havene omkring øen, samt navnene på øens lokale havskildpadder. 

Har du altid drømt om at lære at surfe, har Gili Lankanfushi en surfinstruktør fast på øen. Havet omkring øen er meget roligt og et godt sted at lære de basale færdigheder. Med kun 5-10 minutter med båd, befinder du dig ved nogle af de bedst surfspots i Maldiverne.

manta-ray-maldiverne
Et område med mange typer rokker - fx Manta Rays (djæverokker)

faciliteter

“Asian Street Market Night” – vælg blandt frisklavede retter fra de små hytter
(en aften du ikke må gå glip af)

Kort sagt 

Gili Lankanfushi er blandt de mest luksuriøse resorts i Maldiverne – på sin helt egen afslappede og bæredygtige måde. Villaer, servicen, maden, spaen og faciliteterne er fra øverste hylde. 

Det er nemt og bekvemt at komme til Gili Lankanfushi, kun ca. 15 minutter med båd, hvilket samtidig betyder, at øen er tæt ved andre øer samt vandfly trafikken fra hovedøen. 

Galleri — Gili Lankanfushi

Fra-priser, ved 7 nætter

Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.

Prisen inkluderer:
  • 7 nætters ophold i valgte villakategori
  • Flybillet t/r på økonomiklasse
    • fx fra København, Billund eller Hamborg
  • Transfer med speedbåd t/r
  • Halvpension 
  • Lån af udvalgt vandsportsudstyr
Ikke inkluderet:
  • Rejse- & afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Villa Suite

Fra kr. 34.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Gili Lagoon Villa

Fra kr. 38.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Villa Suite WIth Pool

Fra kr. 42.995,- per person i lavsæson, ved min. 2 voksne i samme værelse.

Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.

Flere typer villaer

Gili Lankanfushi tilbyder flere typer af villaer end vist ovenfor.
Kontakt os for info og priser.

Oversigtskort

Kort over hotel og villaer (klik på billedet for at forstørre)

Andre skønne hoteller

Lille ø-paradis for voksne. Centara Ras Fushi er en af de mindre øer, hvilket gør atmosfæren intim, samtidig med at her stadig er et fint udvalg af faciliteter, spa samt flere

Bæredygtig luksus i Maldivernes smukke natur. På en frodig, grøn ø midt i Det Indiske Ocean, omgivet af uendeligt mange palmer og store Banyan træer, ligger Alila Kotahifaru M

Luksuriøs ø-perle i fjern atoll. I den fjerne og nordlige atoll, Shaviyani Atoll, er Sirru Fen Fushi, Private Lagoon Resort (tidligere kendt under navnet: Fairmont Maldives Sirru