Velkommen til LUX* Grand Baie – et 5+ stjernet hotel, der hæver barren for luksusrejser til Mauritius, som omfavner den moderne livsstil og tager eksklusive drømmerejser til et helt nyt niveau.
Her finder du øens mest avancerede fitnesscenter og et af øens mest luksuriøse spa- og wellnessområder. Derudover kan du glæde dig til kulinariske oplevelser udover det sædvanlige i samtlige restauranter.
LUX* Grand Baie er beliggende i Grand Baie – et pulserende område med shopping og masser af restauranter.
Selv vejret er bedre her. Området nordvest på øen, hvor hotellet er beliggende, er kendt for at have øens bedste vejr. Det regner mindre på denne del af øen, og her er endda et par grader varmere fra juli til august.
Er der flere poolområder at vælge imellem, for eksempel en familievenlig pool eller den eksklusive roof-top-infinity-pool kun for voksne. Du kan selvfølgelig også lade dig omfavne af det lune hav og slappe af på den betagende og meget private strand med pudderblødt sand.
Noget helt særligt for dette hotel, synes jeg, er Bisou; en imponerende oase på hotellets tag – kun for voksne.
Her finder du en infinity pool, bar og restaurant og en smuk udsigt over lagunen. Du kan nyde cocktails i solnedgangen eller få serveret din morgenmad på et bord i poolen. Når aftenens mørke åbenbarer en smuk stjernehimmel, og tonerne fra dj’en skrues en tand op, findes der sandsynligvis ikke et bedre sted at slutte dagen.
Bisou – Roof-top pool, bar og restaurant – område kun for voksne.
(📸 fra Mortens besøg i 2022)
Uanset om din ferie skal fyldes med total afslapning i solen eller med forskellige aktiviteter, der nærer kroppen, sjælen og sindet, så sætter LUX* Grand Baie også her nye standarder. Øens mest avancerede fitnesscenter findes selvfølgelig her, ligesom hotellet byder på cross fit på taget, dygtige personlige trænere, privat pilatesundervisning, yoga i solopgangen og meget mere. Det er ikke uden grund, at flere internationale sportsstjerner har besøgt netop dette hotel.
Hotellets moderne spa- og wellnessområde er ligeledes øens mest eksklusive og byder blandt andet på en helt unik ”spa journey”, hvor man går gennem forskellige brusere og bade.
LUX* Grand Baie er gennemført og veldesignet ned til mindste detalje. Her kombineres den minimalistiske, nedtonede skandinaviske stil med Mauritius’ varme og farverige charme. Kvinden bag denne designperle er den internationale, prisvindende designer Kelly Hoppen.
Kan du nyde en perfekt skænket drink i de mest eksklusive omgivelser i hotellets lille natklub, inden du går til ro i din private Junior Suite, Pool Residens eller Pool villa, hvor værelsets smukke design og moderne indretning vil være det sidste, som du ser, inden du lukker øjnene og lader op til endnu en forrygende dag i paradis.
Fra du nyder dagens første mundfuld, til du synker dagens sidste, vil du opleve, at der er kælet lige så meget for maden, som der er for resten af hotellet.
På LUX* Grand Baie kan du vælge mellem flere restauranter afhængigt af dit humør og din appetit – fra afslappende måltider på stranden til eksklusive retter på hotellets tag med udsigt til solnedgangen, stjernehimlen eller det uendelige ocean. Man fornemmer tydeligt, at hotellet har fokus på at give deres gæster store kulinariske oplevelser – og de bliver uden tvivl et af højdepunkterne i din ferie.
LUX* Grand Baie har det hele og mere til. Så drømmer du om at opleve det ypperste af det ypperste indenfor luksusrejser til Mauritius, så har du her fundet det hotel, der skal danne rammen om din ferie.
Folkene bag denne designperle har tænkt stort, turde sætte nye standarder og satse alt på, at LUX* Grand Baie skal stjæle pladsen, som et af øens mest eksklusive hoteller – og vi tror på, at det vil lykkes for dem.
Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.
Fra kr. 21.495,- per person i lavsæson (maj-sept.), ved min. 2 voksne i samme værelse.
Børn fra kr. 6.995,-
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud.
Fra kr. 18.895,- per person i lavsæson (maj-sept.), ved min. 4 voksne i samme værelse.
Børn fra kr. 6.995,-
Kontakt os for aktuelle priser, da prisen afhænger af, hvor mange I bor i værelset sammen.
Fra kr. 26.895,- per person i lavsæson (maj-sept.), ved min. 4 voksne i samme villa.
Børn fra kr. 6.995,-
Kontakt os for aktuelle priser, da prisen afhænger af, hvor mange I bor i villaen sammen.
Underspillet overdådighed på nordvestkysten. The Oberoi forfører dig med nærværende service, en enestående have ved havet og overlegen gastronomi, der ikke kan matches andre
KOMBIREJSE — Mauritius & Dubai Strandferie & Ørkeneventyr. To kontrastfyldte og spændende verdener venter på denne kombirejse til Mauritius og Dubai. Egnet både for v
Elegant kolonistils strandluksus. Ved ankomst kører du rundt om det storslåede banyan træ med stor fylde og lianer, der frit hænger over hele den runde indkørsel. De eksotiske