Beliggende langs en fantastisk to kilometer hvid sandstrand i en beskyttet bugt på Mauritius’ østkyst, er Constance Belle Mare Plage en harmonisk kombination af tropisk afslapning og Constance Chic.
En af grundstenene i Constance kædens success er fokus på mad og vin, hvorfor det netop også er her, at en årlig kokkekonkurrence for Michelin kokke finder sted. I a la carte restauranterne er der tænkt over alle små detaljer, og alle har en sommelier til at guide.
Her bor du i første række til en af øens bedste og længste strande. Familievenlig palmeoase og mad, der er værd at skrive hjem om.
Under mit ophold nåede jeg at prøve en middag i vinkælderen Blue Penny samt den italienske strandrestaurant La Spiagia. Særligt det krogmodnede kød i vinkælderen (du vælger selv udskæringen ved slagterdisken i hjørnet), der blev stegt til perfektion, og sommelierens excellente vinanbefaling, blev et af mine højdepunkter under opholdet her.
( er fra Mortens besøg i 2022)
Uanset om du rejser som familie, par, alene, med venner eller som golfspiller – vil du hurtigt føle dig hjemme på Constance Belle Mare Plage.
Trods hotellets forholdsvis store størrelse, fornemmes dette ikke i løbet af dagen, da du kan opholde dig ved tre pools, i en af de syv restauranter eller seks barer, hvorfor hotellet ikke føles så befolket, som man kunne tænke.
Det eneste tidspunkt man mærker, at her bor mange gæster, er ved morgenmadsbuffeten. Resten af dagen er gæsterne fordelt rundt på resortets store område eller på golfbanen.
Vælg mellem seks lækre a la carte restauranter med fokus på hvert deres køkken. Er du mest til en afslappet atmosfære, er hovedrestauranten oplagt til en mere casual middag. Udvalget af velsmagende retter skifter hver aften og laves friskt foran dig – og en god restaurant med børn med bl.a. børnehjørne i buffeten.
Er udvalget ikke nok her, kan du med fordel også besøge søsterhotellet, Constance Prince Maurice, og fx afprøve deres gourmet restaurant på tømmerflåder (mod tillæg).
Med sine to 18-hullers mesterskabsgolfbaner, Legend og Links, er dette resort ideelt for golfspillere. For gæster, der bor på resortet, er der green fee inkluderet på begge baner.
Legend Golf Course, designet af sydafrikanske Hugh Baiocchi, er omgivet af vand og bygget efter USPGA-specifikationer. Naturelskere kan, udover de smukke omgivelser, beundre flokke af Mauritius’ rusa-hjorte langs banen.
🏌️♂️🏆 Fun fact — Thomas Bjørn overtog banerekorden, med kun 61 slag, på “The Legend” golfbanen i 2023. Derudover vandt han MCB & Legends Tour, da turneringen blev spille på samme bane i 2022 (en del af PGA European Tour).
Links Golf Course, åbnet i 2002, er designet af Rodney Wright og Peter Alliss. Beliggende ca. fem minutters kørsel med den gratis shuttlebus fra Constance Belle Mare Plage. En bane med et mere kuperet layout i et naturligt terræn.
Stilfuldt renoverede Constance Belle Mare Plage byder på komfortabel og moderne indkvartering. Vælg mellem et af de 104 Prestige-værelser, 149 juniorsuiter, 6 Deluxe-suiter, 18 pool villaer eller præsidentvillaen.
Alle værelser og villaer er opført langs den smukke strand, hvorfor du, uanset hvor du bor på hotellet, er tæt på stranden eller et af de skønne poolområder. Se kort over hotellet og værelser nederst her på siden.
Syv smukt indrettede restauranter og seks barer venter på dig på Constance Belle Mare Plage til en overdådig kulinarisk tur med en gejst af lokale smagsoplevelser.
Som en del af den gastronomiske oplevelse er hotellet udstyret med en eksklusiv vinkælder - Blue Penny Cellar; med omkring 15.000 flasker fra mere end 1.300 vingårde rundt om i verden. Her venter en middag, hvor alt går op i en højere enhed, når de velvalgte vine parres med krogmodnet kød - hvor du selv kan vælge din udskæring fra slagteren i hjørnet af restauranten.
Et resort der favner bredt for familier med børn i alle aldre, par der ønsker at snorkle og rolige dage ved stille-poolen eller golfspillerene, der ønsker at prøve kræfter med to helt fantastiske mesterskabsgolfbaner. Constance Belle Mare Plage formår på beundrende vis at skabe plads til alle.
Da resortet er beliggende ved østkysten, kan der være en del blæst ved kysten henover sommermånederne (juni-august). For golfspillere er dette omvendt månederne med mest behagelige temperaturer ift. at være aktiv. Resten af året aftager vinden og forbliver det meste af tiden som en kærkommen brise ved kysten, henover øens varmeste måneder.
Hvorfor fra-priser? Alle vores rejser skræddersyes ved henvendelse, og da flypriser kan ændre sig med kort varsel, er nedenstående estimerede priser. Kontakt os for aktuelle dagspriser eller priser for længere ophold. Alle vores rejser kan tilpasses dine ønsker.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 15.950 — 18.950,- (lavsæson: marts – sept.) / fra kr. 18.950 — 23.950,- (højsæson: okt. – feb.)
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 16.950,- (lavsæson: marts – sept.) / fra kr. 19.950,- (højsæson: okt. – feb.)
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 17.950,- (lavsæson: marts – sept.) / fra kr. 20.950,- (højsæson: okt. – feb.)
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Fra-priser per person, ved min. 2 voksne i samme værelse:
Fra kr. 20.950,- (lavsæson: marts – sept.) / fra kr. 23.450,- (højsæson: okt. – feb.)
Kontakt os og få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer.
Disse luksuriøse villaer findes i forskellige konfigurationer, med enten 2, 3 eller 5 soveværelser.
Kontakt os for priser, da prisen afhænger af antal personer.
Skriv eller ring til os og få mere information om villaerne, eller for at få et konkret rejsetilbud på dine ønskede rejsedatoer, .
Ypperlig livsnyderi. One&Only Le Saint Géran genåbnede i starten af 2018 efter en større renovering. Hotellets ikoniske arkitektur fik dermed et diskret og samtidig moderne
Idylliske bungalows i stor palmehave. Langs den brede sandstrand, diskret bygget blandt skyhøje palmer, finder du hotellets bungalow-værelser, der med eksotisk elegance og stråt
Kærlighedens bugt. Paradise Cove er Mauritius’ mest luksuriøse hotel kun for voksne og par. Et boutiquehotel, der kæler for kærligheden. Roen og tosomheden er tænkt ind i al