Klima
Mauritius vejr

Hvornår er det bedst at rejse?

Skrevet af Morten — besøgt Mauritius 9 gange

bedste tidspunkt at besøge Mauritius.

Vejret på Mauritius

Hvis du overvejer at besøge vidunderlige Mauritius, dukker følgende spørgsmål naturligt hurtigt op –  hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Mauritius?

 

Heldigvis kan Mauritius besøges året rundt, og her er hvorfor:
Mauritius, der er beliggende i det indiske ocean, byder på et behageligt subtropisk klima året rundt. Øen oplever varme temperaturer og solskin året rundt, hvilket gør den til en attraktiv destination for besøgende fra hele verden.

Sommeren på Mauritius, fra november til april, er varmeste tidspunkt at besøge Mauritius. Temperaturen ligger typisk mellem 27 og 32 grader om dagen.

 

Det er vigtigt at bemærke, at vejret kan variere fra år til år, og der kan være lokale forskelle på øen. 

— Morten, BECH Travel

 

Uanset hvornår du besøger Mauritius, kan du forvente varme temperaturer – over 20 grader ved kysterne, hvor det typisk er varmest, mens det godt kan være et par grader køligere på midten af øen og oppe på bjergene. I øens varme sommermåneder er det oplagte sted at opholde sig ved strandene og poolen, mens måneder med mildere temperaturer er oplagte hvis du ønsker at hike eller spille golf. 

 

Genvej – hop direkte til vejret måned for måned:

Her er ingen regntid

Mauritius er en tropisk, grøn og frodig destination – og har derfor også tropisk vejr, men alligevel ikke regntid på samme skala som det kendes fra andre tropiske destinationer, fx Asien. Hvorfor Mauritius kan besøges året rundt.

Vejret på Mauritius er omskifteligt fra år til år, præcis som det kendetegnes i resten af verden disse år – selv i Danmark. Hvorfor vejrstatistikker ikke er lig hvordan du kan forvente vejret bliver – for det kan ingen forudse. Og da Mauritius er varmt året rundt, kan øen derfor besøges når det passer dig bedst.

I månederne fra januar til marts, Mauritius sommer og varmeste måneder, da oplever øen typisk mere nedbør end resten af året. Det kan ikke sammenlignes med regntid i fx Asien, da ”regntiden” på Mauritius er en del af sommersæsonen, hvor temperaturerne stadig er varme, men der er øgede chancer for regnbyger og tordenvejr.

 

Sjældent heldagsregn på Mauritius

Januar – marts er perioden med statistisk mest regn på Mauritius, Men det betyder ikke, at det regner konstant eller hele dagen i denne periode. Regnbygerne kan være kortvarige og intense, men de varer sjældent hele dagen. Der er stadig mange solrige timer i vente og behagelige temperaturer, der gør det muligt at nyde strandene og udforske øen. Regnen kommer oftest som kraftige skyl, af varierende længe – 5-10 minutter, hvorefter vejret klarer op og solen kigger frem igen. Hvorfor regnen ikke opleves generende, men derimod er kærkommen da den frisker den varme og fugtige sommerluft.

Nedbørsmængden kan variere fra år til år, og vejrforholdene kan være forskellige på forskellige dele af øen. Det nordvestlige område af Mauritius modtager generelt mindre regn sammenlignet med den sydøstlige del, der er mere udsat for regnskyl.

Paradise-cove-mauritius_0003_9651
Vandsport er oplagt året rundt

Hvor er det bedst at bo på Mauritius – efter årstid.
MEN Husk! Nedenstående er vejledende, baseret på tidligere års vejr på Mauritius. Som det er med vejret i hele verden i disse tider, er vejret uforudsigeligt og intet længere som det plejer. Mauritius har tropisk og hurtigt omskifteligt vejr – hele året. Hvorfor BECH Travel ikke anbefaler at planlægge rejsen til Mauritius udelukkende efter vejrstatistikker – men efter hvornår det passer dig bedst at komme til varmere vejr.

 

—————

Januar – Februar — Sommer på Mauritius
☀️ 28 – 32°

Vinden på Mauritius kommer det meste af tiden fra sydøst, og særligt sommeren på Mauritius har mere nedbør på den sydlige kyst. Dette kan variere fra år til år. Det kan derfor anbefales, ift. vejret, at bo på vestkysten, nordkysten, samt nordøstkysten i denne periode. Særligt nord- og nordvestkysten er områderne hvor der falder mindst regn i januar og februar. Men, vejret kan være omskifteligt fra år til år, og vejrfænomener i Det Indiske Ocean kan påvirke normen ift. vejret – særligt i sommermånederne på Mauritius.

Grundet det kolde vejr i Europa, og også i Danmark, er januar og februar nogle af de meste populære måneder for rejsende at besøge Mauritius. Hvorfor det anbefales at bestille rejsen i god tid, hvis du overvejer at rejse i denne periode.

 

—————

 

Marts
☀️ 26 – 31°

Vejret på Mauritius i marts markerer afslutningen på sommersæsonen på Mauritius. Temperaturen er stadig varm og behagelig, normalt mellem 26 og 31 grader. En god måned uanset kyst. Solen skinner fortsat, og regnskylene bliver færre og kortere, og havtemperaturen forbliver behagelig til vandaktiviteter. Marts kan være mindre travl end januar og februar, hvilket giver mulighed for at nyde øen med færre turister.

 

—————

 

April – Maj
☀️
25 – 29°

Vejret på Mauritius i april og maj markerer overgangen fra sommersæsonen til vintersæsonen og byder på behagelige temperaturer og mindre nedbør.

I april begynder temperaturen at falde en smule, og den ligger typisk mellem 25 og 29 grader i dagtimerne. Dette er en behagelig tid at besøge Mauritius, da vejret stadig er varmt, men ikke så varmt som i sommermånederne. Solen skinner stadig, og der er færre regnbyger sammenlignet med januar og februar. April, når der ikke er helligdage – fx påske, er generelt en måned med færre turister på øen.

I maj bevæger vejret på Mauritius sig mod vintersæsonen, og temperaturen falder yderligere til behagelige 22 – 28 grader. Stadig varme temperatur, men det kan være lidt køligere om aftenen, sammenlignet med sommermånederne. Solen skinner stadig i rigelige mængder, og der er færre regnbyger. Maj er også en mere stille tid på øen med færre turister.

 

—————

 

Juni – August
☀️ 22 – 27°

I juni, juli og august ligger temperaturen på Mauritius normalt mellem 22 og 27 grader. Dette er en mildere temperatur, der gør det behageligt at udforske øen og deltage i udendørs aktiviteter som vandreture, golf og sightseeing. Solen skinner stadig, og det er perioden med færrest regnbyger på Mauritius. De højeste temperaturer er i denne periode oftest på nord- og nordvestkysten af øen. Havtemperaturene er lidt køligere på denne tid af året, men stadig varmt nok til at det er behageligt at bade og svømme i havet.

I disse vintermåneder kan der være større udsving i temperaturerne rundt på øen. De køligste temperaturer er at finde midt på øen, mens det er varmest ved kysterne, samt tager vinden til. En konstant vind der blæser fra sydøst, hvorfor særligt sydkysten og østkysten er berørt af denne vind, som gør at det kan føles køligere på disse kyster. Man kan sagtens stadig besøge disse kyster, og der kan være store forskelle på hvilke hoteller som er berørt af vinden, fx Constance Belle Mare Plage (link) hotellet på østkysten er, grundet sin placering i en bugt der vender mod nordøst, ikke nær så berørt af vinden. Kontakt gerne BECH Travel omkring hvilke hoteller der anbefales i disse måneder ift. vejret.

 

—————

 

September
☀️ 22 – 28°

I september begynder temperaturen at stige, og ligger normalt mellem 22 og 28 grader i dagtimerne. Solen skinner stadig, og antallet af regnbyger stadig få. Havtemperaturen begynder også at stige og bliver mere behagelig til vandaktiviteter. September er en roligere periode ift. antal turister på øen, det kan fortsat blæse lidt ved syd- og østkysten men generelt kan alle kysterne kan anbefales i denne periode samt er priserne på hoteller stadig lave.

 

—————

 

Oktober – December
☀️ 25 – 30°

Vejret på Mauritius i oktober, november og december er generelt varmt og behageligt. En periode der markerer overgangen fra forår til sommer på Mauritius.

I oktober begynder temperaturen at stige, og gennemsnitlige dagstemperaturer er normalt omkring 25-29 grader. Nætterne er milde med temperaturer på omkring 19-21 grader. Der er en moderat luftfugtighed, hvilket gør vejret behageligt for de fleste rejsende. Regnvejr er stadig muligt, men normalt i form af korte byger.

November er normalt en varm måned på Mauritius. Temperaturer i dagstimerne omkring 28-30 grader, og nattemperaturer forbliver fortsat behagelige omkring 20-22 grader. Det er stadig en af de måneder hvor det regner mindst og derfor en af Mauritius mest solrige måneder. Alle kyster kan anbefales i denne periode. Hvorfor november er en af de mest eftertragtede måneder at rejse til Mauritius – hvilket også mærkes på priserne i denne periode.

I december, der markerer begyndelsen af sommeren på Mauritius, kan dagstemperaturer nå op på 29-32 grader. Nattetemperaturerne forbliver behagelige og ligger omkring 22-24 grader. En periode hvor alle kyster fortsat kan anbefales og solen skinner typisk i rigelige mængder. Nedbøren er fortsat lavere i denne måned, men dette kan variere fra år til år – særligt sidst på måneden.

Jul/nytår er det mest eftertragtede tidspunkt at rejse til Mauritius, og perioden med flest besøgende på Mauritius – mange hoteller er ofte udsolgt lang tid i forvejen og absolut dyreste tidspunkt.

 

 

SALT-of-Palmar-Mauritius_0013_9032_SALT-13_3302x4623
Frokost i strandkanten

Lad os guide dig

Vi har besøgt Mauritius utallige gange.
Kontakt os og lad os sammen finde det rigtige tidspunkt, kyst og hotel til dig.

Vejret på Mauritius

Hvilket områrde skal jeg vælge?

Lad os guide dig.
Tal med Mauritius eksperter — der selv har besøgt øen.

BECH TRAVEL

Hvorfor lade os stå for rejsen?

Du bliver nok overrasket

Hvorfor stå med planlægningen og alt ansvaret selv, når prisen oftest er den samme hos os som hvis du selv booker online?

Hoteller vi selv har besøgt

Vi har afprøvet hundredevis af hoteller, valgt mange fra, for at finde en håndfuld af de bedste til dig.

Sænk skuldrene & nyd ferien

Vores mange års erfaring gør at du kan sætte dig godt tilrette i flyet, velvidende at der er styr på alle detaljer.

Book nemt & Rejs opløftet hjem

Vores kendskab gør at vi nemt kan finde lige netop den rejse der får dig til at rejse opløftet hjem.