Udforsk
paradis
Seværdigheder for alle aldre.
Tag på opdagelse
seværdigheder på Mauritius
Mauritius er ikke kun kridhvide sandstrande og azurblåt hav – øen byder på meget mere!
Oplev kæmpeskildpadder, delfiner og hvaler. Besøg et vulkankrater, et underjordiske vandfald eller tag på vandretur i naturen. Smag på rom fra et af øens romdestillerier eller brug en hel dag på havet. Mulighederne er mange – og oplevelserne står i kø!
Hvis du også er typen, som ikke kan sidde stille længe på solstolen før eventyrlysten tager over, så er Mauritius det perfekte rejsemål for dig. Øen gemmer på et væld af spændende oplevelser, smuk natur og kulturelle perler, som bare venter på at blive udforsket!
Der gemmer sig et eventyr bag hvert et hjørne på Mauritius
— Morten, BECH Travel
“Hvad kan man opleve på Mauritius?”
Mauritius byder oplevelser for både par, familier og solo-rejsende. Uanset om du er til frodige vandreture, historiske templer eller oplevelser fyldt med adrenalin, så vil paradisøen næppe skuffe. Kort sagt er Mauritius et paradis med mere end bare palmer!
Vi har samlet seværdigheder, attraktioner og udflugter, som du ikke må gå glip af, når du besøger øen i Det Indiske Ocean.
Velkommen til Mauritius – uforglemmelige oplevelser venter.
Seværdighed / 01
underjordisk vandfald
Et af Mauritius' mest spektakulære naturfænomener er Det Underjordiske Vandfald. Her ligner havbunden simpelthen et vandfald, der styrter ned i afgrunden. Vandfaldet kan kun opleves fra luften, f.eks. med helikopter – hvilket er en uforglemmelig oplevelse med udsigt over både vandfaldet, koralrevene i havet og øen.
Du flyver typisk i cirka 15 eller 45 minutter. Og selvom helikopterturen er en dyre udflugt, er det klar en af vores mest unikke og mindeværdige oplevelser fra Mauritius. Der findes flere udbydere af helikopterture, men vi anbefaler Corail Helicopters, fordi deres helikoptere er nyere og har bedre udsyn. Der findes et par udbydere af helikopterture — vi anbefaler Corail Helicopters, da deres helikoptere er nyere og har bedre udsyn.
Seværdighed / 03
Til tops på Le morne
Bjerget, Le Morne, er på UNESCOs verdensarvsliste, og er med sin højde på 556 meter en ikonisk naturattraktion på øen. Bjerget findes i den sydvestlige del af Mauritius, og kan fx ses i horisonten fra Flic en Flac. Det er muligt at vandre til toppen af Le Morne - både med eller uden guide - via en 7 km rute (tur/retur), som tilbyder spektakulære udsigter over øen og havet undervejs. Det kan blive varmt i løbet af dagen, så husk at pakke vand og snacks. Dette er ikke en tur for nybegyndere eller dårligt gående.
Seværdighed / 04
Svøm blandt vilde delfiner
På Mauritius’ vestkyst kan du komme helt tæt på de legesyge delfin-grupper i det krystalklare vand. Det er muligt at svømme med dem om morgenen, hvor de er mest legesyge og aktive. Det betyder også, at man skal stå tidligt op, hvis man vil svømme blandt de vilde delfiner. Og der er selvfølgelig ingen garanti for at svømme med dem, da det er vilde delfiner, som svømmer hurtigt og ikke altid er interesserede i turister. Med det sagt, er det en helt unik oplevelse, hvor du oplever de elegante væsner i deres naturlige habitat og på deres præmisser.
Seværdighed / 06
Grand bassin
Grand Bassin (eller Ganga Talao, som det også kaldes) er en hellig sø for den hinduistiske befolkning på øen. Søen er omgivet af frodige skove, som skaber en helt unik og fredelig atmosfære. Roen ved Grand Bassin er en speciel oplevelse for alle, som ønsker at se mere til Mauritius’ kulturelle arv.
seværdighed / 07
hvalsafari
Hvalsafari på Mauritius er en uforglemmelig oplevelse, hvor du kommer tæt på nogle af havets mest fascinerende skabninger. Lige ud for Mauritius’ kyst kan du opleve hvalerne i deres naturlige element – det er virkelig storslået!
Der er mulighed for at opleve kaskelothvaler hele året rundt, mens pukkelhvalerne kan opleves fra juni til oktober. Der er selvfølgelig aldrig garanti for at se hvaler. Men hvad jeg kan garantere, er en en erfaren guide, der deler viden om hvalerne undervejs og behandler hvalerne med respekt.
Seværdighed / 08
adventure park
Er du til adrenalin og spænding, vil jeg anbefale dig at kigge forbi "Lavilleon Adventure Park" i området kaldet Chamarel, tæt ved sydkysten. Her er der aktiviteter for enhver smag. Prøv blandt andet ziplining gennem trækronerne i fuld fart eller tag på hike blandt sjældne træer og panoramiske udsigter.
Seværdighed / 09
Rom destilleri
Mauritius er også kendt for sin romproduktion og romdestillerier. Derfor er der rig mulighed for romsmagning og guidede ture, hvor du kan høre mere om plantagerne og destillerierne. Rhumerie de Chamarel er et af de mest kendte – og her kan du smage på en helt særlig rom lavet af lokalt dyrkede sukkerrør.
Seværdighed / 10
Hike i naturen
Mauritius byder på mange fantastiske vandremuligheder spredt over hele øen. Der er ruter for både nybegyndere og erfarne med varierende distancer og sværhedsgrad. En af de populære hikes er den såkaldte ’7 Cascades Waterfalls’ på 5 km., hvor du går gennem frodig jungle og ned til syv vandfald, der strømmer i flere lag. Her er det også muligt at bade – en skøn måde at blive nedkølet efter en varm hike.
Dagsture med guide
3 Udflugter vi anbefaler
Der er mange seværdigheder på Mauritius – og en god måde at opleve dem på er ved at tage på en udflugt, som samler højdepunkterne.
Vi har samlet tre udflugter, som vi særligt anbefaler, når rejsen går til Mauritius. På alle tre er kvaliteten og oplevelserne i top.
Hos BECH Travel er vi specialister i Mauritius. Vi har besøgt øen mange gange, og vi kender derfor de bedste firmaer og guider til udflugter. Kontakt os endelig, hvis du har brug for anbefalinger til dagsture og skræddersyede ture.
1 — Heldagstur til sydkysten med guide
Denne guidede heldagstur tager dig med til nogle af øens mest ikoniske seværdigheder. Dagen begynder ved vulkankrateret, Trou aus Cerfs, og forsætter til det hellige hindutempel ved Grand Bassin.
Derefter kommer du forbi Black River Gorges' udkigspunkt, inden turen går videre til det stemningsfulde romdestilleri, Rhumerie de Chamarel, hvor du får en rundvisning og mulighed for at smage øens rom.
Efter en traditionel mauritisk frokost venter Chamarel-vandfaldet og det farverige naturfænomen Seven Colored Earth – en dag fyldt med kontraster og kultur!

2 — Te-marker og Skildpadder
Denne udflugt fører dig gennem den gamle te-rute, hvor du oplever kolonihistorie, smagsindtryk og dyreliv. Dagen starter ved Domaine des Aubineaux - et charmerende kolonihus fra 1872 - efterfulgt af en rundvisning på Bois Chéri tefabrikken.
Frokosten nydes i den gamle koloniale herregård, og herefter kan du se frem til en rundvisning blandt vanilje- og sukkerplantagerne samt destilleriet for æteriske olier og rom.
Dagen afsluttes i den lille dyrepark, La Vanille Nature Park, med bl.a. kæmpeskildpadder og krokodiller.

3 — En dag på havet
En rejse til Mauritius er ikke fuldendt uden en tur på det krystalklare hav. Her kan I vælge at sejle med en privat båd med kaptajn for en dag, eller tage med på en fælles katamaranudflugt.
Undervejs er der mulighed for at snorkle blandt farverige fisk, spise en lækker frokost på en øde strand og - med lidt held - sejle side om side med vilde, legesyge delfiner.
En tur på havet er en dag fuld af frihed, natur og afslapning, hvor Mauritius viser sig fra sin mest magiske vinkel.

… Og dette er kun begyndelsen,når det kommer til seværdigheder, udflugter og aktiviteter på Mauritius. Kort sagt er øen en destination, som overrasker og begejstrer de fleste. Den gemmer nemlig på langt flere oplevelser, end man først skulle tro.
Tag et kig på vores udvalgte 4- og 5-stjernede resorts på hjemmesiden – eller giv os et kald og lad os guide dig til dit drømmeresort, som passer til netop dine ønsker og præferencer.
BECH TRAVEL
Hvorfor lade os stå for rejsen?
Du bliver nok overrasket
Hvorfor stå med planlægningen og alt ansvaret selv, når prisen oftest er den samme hos os som hvis du selv booker online?
Hoteller vi selv har besøgt
Vi har afprøvet hundredevis af hoteller, valgt mange fra, for at finde en håndfuld af de bedste til dig.
Sænk skuldrene & nyd ferien
Vores mange års erfaring gør at du kan sætte dig godt tilrette i flyet, velvidende at der er styr på alle detaljer.
Book nemt & Rejs opløftet hjem
Vores kendskab gør at vi nemt kan finde lige netop den rejse der får dig til at rejse opløftet hjem.



